1

Rejs Jer, fordømte her på jorden,

rejs jer, du sultens slavehær!

I rettens krater buldrer torden,

nu er det sidste udbrud nær.

Bryd kun fortids møre mur i stykker,

slaveskare, der er kaldt;

snart verdens grundvold sig forykker

fra intet da bliver vi alt!

2

Ej nogen mægtig gud og kejser

og folkehøvding står os bi.

Nej, selv selv til kampen vi os rejser,

vor folkeret forlander vi.

For at knuse tyvene, vi føder

for at fri vor bundne ånd

vi puste vil til essens gløder

og smede med en senet hånd

3

Ved ofringen til Mammons ære

har guldets konger aldrig haft

et andet mål end det: at tære

på proletarens arbejdskraft.

Denne bande ved vor slid og plage

til en mægtig rigdom kom;

og når vi fordrer den tilbage,

forlanger vi vor ejendom

 

4

Arbejdere i stad, på landet

en gang, skal verden blive vor.

Den dovne snylter skal forbandet

forjages fra den rige jord.

Mange gribbe på vort blod sig mætter,

lad os jage dem på flugt.

Vor kamp en herlig tid forjætter, hvor solen altid stråler smukt.

Vågn til kamp af jer dvale,

til den allersidste dyst,

- og Internationale

slår bro fra kyst til kyst

Vågn til kamp af jer dvale,

til den allersidste dyst,

- og Internationale

slår bro fra kyst til kyst

Vågn til kamp af jer dvale,

til den allersidste dyst,

- og Internationale

slår bro fra kyst til kyst

Vågn til kamp af jer dvale,

til den allersidste dyst,

- og Internationale

slår bro fra kyst til kyst