Hyldest til Phil

Denne side er tilegnet en af hverdagens helte og en gammel ven af Sick Humor. Der er tale om en mand, der har fået mange knæk af livet, men som ikke desto mindre er præget af et ukueligt gåpåmod og initiativ.

VI HAR kendt Phil siden 70'erne, hvor han var revisor for det nystartede firma Microsoft. Siden har skæbnen villet, at vore veje skulle mødes mange gange, og efterhånden er vi også kommet til at kende og beundre manden indeni Phil.

Phil er uddannet som gørtler, men grundet konjukturerne måtte han istedet søge ind i den finansielle branche. Da vi arbejdede i Seattle, ejede Phil faktisk 35% af firmaet. Altid havde han et nystrøget slips på og et glimt i øjet, og han arbejdede vistnok langt over 70 timer om ugen på dette tidspunkt.
Siden blev vi (som bekendt) fyret og kontakten gled ud i sandet ..



VI MØDER først Phil et par år senere i Iran. Phil har på dette tidspunkt forlængst solgt sin andel i Microsoft for at investere i shahens olieeventyr. Da vi løber ind i vor ven i et sydende Teheran, har han ikke sovet i fire dage. Skægstubbene har fået lov til at stå, men trods de dybe rande under øjnene er Phil stadig hjerteligheden selv. Dette på trods af, at hele hans opsparing netop er blevet nationaliseret af de islamiske revolutionære.

Personligt er vi i landet for at besøge vor gamle studiekammerat Khomenei. Han er i mellemtiden blevet en stor mand i landet, finder vi ud af. Faktisk forærer han os et olieselskab hver, blot for gammelt venskabs skyld. Vi redder nogle af Phils personlige effekter fra det ene af dem og sender det til hans nye poste restante adresse.



Midt i firserne løber vi ind i Phil igen. Han har fået gældssanering og har, ligesom vi, kastet sig over skibsanparter. Han fortæller os om sine kreditorer og om de tre år, han levede på gaden i Bronx. Nu ser lykken dog endelig ud til at vende. Phil er endog blevet gift og er blevet far.
Fidusen bliver dog en fuser for Phil. Mens Sick Humor tjener et trecifret milliardbeløb på skibshandlerne, ender den lille familie som slaver i et arabisk kalifat.

Flere gange siden møder vi Phil, og hver gang synes han at holde på den forkerte hest. Hans familie ser vi aldrig igen, og når vi forsøgsvis bringer emnet på bane, er det som om en mørk sky glider ned over hans ansigt.
Omtrent hvert fjerde år forsvinder Phil, ruineret af en finanskrise, et jordskælv, en oversvømmelse, en revolution eller en kæde af usandsynlige uheld. Ved hårdt arbejde kommer han hver gang næsten på fode igen -- og, lige som han er ved at genvinde balancen, møder vi ham, og skæbnen tildeler ham ham det næste hårde slag.
Hans optimisme kan dog ikke knækkes !



SIDST, VI HØRTE FRA PHIL, havde han har startet sin egen militia i et uvejsomt område i Montana. Da vi tog over for at besøge ham, var det den gode, gamle Phil, vi mødte -- bag sit lange skæg havde han stadig den samme enthusiastiske glød, når han berettede om fremtidsperspektiverne i sit seneste nye projekt.

Ovenstående billede er taget efter en jagt, som Phil gæstfrit inviterede os på. Det er Phil yderst til højre, med ærtebøssen. Hvis han ser en anelse misfornøjet ud, skyldes det blot dagens manglende jagtlykke. Lasse har heller ikke ramt noget. Men Martin har har skudt syv ænder. Og Morten har skudt Phils hund.