| |
|
Når forskere lytter til verdensrummet !
|
 |
|
Vi har været så heldige at få lov til at følge astro-fysikeren
Jens Arnspang en dag på jobbet. Ved hjælp af enorme paraboler, der opsamler
universets uendelige gammastråling, fik vi blandt andet mulighed for
at lytte til the Big Bang og opførelsen af HT-terminalen. Vi fik også klare beviser
for, at hønen kom nøjagtigt 0,001429 sekunder før ægget. Nedenfor
følger uddrag af vore samtaler med Jens Arnspang.
|
|
For ligesom at tjekke, om han ved hvad han snakker
om, lægger vi ud med et trick-spørgsmål:
- Er det rigtigt at månen er lavet af ost?
|
|
Nej, det er den ikke ! pause
Men det er faktisk sjovt, du stiller mig lige det spørgsmål, for jeg har
nemlig stor interesse i oste. I min fritid eksperimenterer jeg med, hvor
muggen en ost kan blive, og det er der kommet nogle sjove resultater ud af.
Prøv at se på bordet der, det der ligner et vat-tæppe .. nej, vent jeg har
vist en mindre en her i lommen, hvor du bedre kan se... han
stikker fingrene i lommen på sin kittel |
|
-Øhh, ved du hvad, det kan jeg også se en anden
dag. Det tror jeg faktisk ville være bedst. Vil du ikke være rar at tage
den tilbage i lommen? ... Ja, den er blød, men ... øhh ... FJERN SÅ DEN
OST !
|
|
OK, ro på ! Den bider jo ikke. Det er jo bare en ost
!? Han
aer forsigtigt osten Så, så lille ven, nu kommer du
tilbage i den lille varme lomme.
|
|
| -Måske vi skulle gå i gang med at lytte til
verdensrummet ? |
|
OK, hvis det ikke kan være anderledes. Tag de her på.
Han rækker mig nogle store høretelefoner,
som jeg tager på |
|
| -Du hævder, at man, ved at lytte til gamma-stråler
fra the Big Bang, kan forklare dannelsen af universet og alt hvad der befinder
sig i det? |
|
| Oprindeligt var det noget, jeg sagde for sjov, jeg ville egentlig
hellere forske i hvordan lyd ser ud og hvorledes oste mugner... |
|
| -Ja, men nu skal vi jo ikke snakke om oste idag, vel!? |
|
Nej, nej, det ved jeg godt. Pause,
Arnspang ser en anelse bedrøvet ud OK, nu retter jeg parabolen
mod kanten af universet, her skulle du være i stand til at høre
starten på universets skabelse. Kan du høre det? |
|
| -Det lyder lidt som... Som en bunke legoklodser der væltes
ud på gulvet og .. Og nu begynder de at blive sat sammen... |
|
Ja, lige akkurat og fuldstændig kedeligt. Prøv
istedet at lytte til dette her Arnspang taster koordinater
ind på terminalen, og den enorme parabol roterer langsomt Kan
du høre noget ? |
|
| -Ja, der bliver råbt højt ... Noget med en
knallert !? |
|
Arh for pokker da ikke også. Universet er uendeligt
på alle ledder og kanter og alligevel ramler jeg altid ind i Skaløe,
lige hvor han er ved at stjæle den forbistrede knallert! Jeg skruer
lige lidt på denne her Arnspang drejer på
en knap. |
|
| -Hvad er det for en knap ? |
|
| Aner det ikke, men hver gang jeg drejer på den, forsvinder
Skaløe, så jeg holder af at dreje på den. Kan du høre
noget ? |
|
| -Ja, der er stadigvæk nogen der råber... Noget
med at skruppe af H til !? |
|
| Ikke H til, men HT. Det du lytter til er opførelsen
af HT terminalen. |
|
|
Tiden er ved at være gået, så
jeg må hellere få spurgt om det jeg kom for, at få klarhed
over -Du hævder at have løst mysteriet omkring
hønen og ægget?
|
|
| Det er rigtigt, lige før jeg opdagede hvordan lyd ser
ud, fandt jeg ved et tilfælde ud af, at hønen blev skabt nøjagtigt
0,001429 sekund før ægget, og at ægget blev skabt fire
lysår væk fra hønen. Det var først langt senere,
at de to fandt ud af, at de kunne have glæde af hinanden. |
|
| -Er det alt, hvad der er i den sag? |
|
|
Ja! Pause Er du sikker på,
du ikke lige vil kæle lidt med en af mine oste ?
|
|