DET BLEV MODTAGET med bred skepsis blandt avisernes lederskribenter, da den borgerlige regering i tirsdags traf beslutning om at udsende et kontingent bestående af 61.000 hjemmeværnsfolk til Afghanistan. Operationen vil være en del af det danske militære bidrag til den amerikansk ledede "alliance mod terror" og de udstationerede danske hjemmeværnskompagnier forventes at få et bredt mandat, omfattende "fredsbevarende indsats, humanitær støtte, tambourmusik og imperialistisk erobringskrig". Det er således et bredt felt af opgaver, der lægges op til, og kritikken har hovedsagligt gået på, om Hjemmeværnet nu også var opgaven voksen.

Ved et pressemøde torsdag aften kunne forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) berolige befolkningen. "Der er tale om en kritisk mission på et kritisk tidspunkt i Afghanistan-krigen, og vi kan ikke risikere at sende andre end vore absolut bedste. Der er simpelthen ikke noget alternativ til Hjemmeværnet i denne sammenhæng". Udadtil slutter den nye regering op bag Svend Aage Jensbys disposition, men der har dog været murren i krogene. Bl.a. har Helge Adam Møller (K) udtalt støtte til Jægerkorpset, da dette i sidste uge meldte sig klar til at gå i aktion med dags varsel. Den totale forbigåelse af Jægerkorpset er i Christiansborg-kredse blevet udlagt som regulær chikane af de Konservative fra den dominerende regeringspartner.

Det kom dog ikke som en overraskelse for Sick Humor, at Hjemmeværnet ville kunne blive inddraget i Afghanistan-konflikten. Allerede i sidste måned mødte vi op til en weekendøvelse i Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland, dels for at få syn for det danske beredskab, dels for at indhente en kommentar fra den tilstedeværende generalmajor, Jens Arnspang.

"Det er en fantastisk respekt, der står om det danske hjemmeværn i udlandet. Det er noget, som meget få danskere nok er klar over, og vi kan kun begræde de seneste tre årtiers systematiske forsøg på at latterliggøre vores arbejde". Jens Arnspang taler med pondus og overbevisning. Generalmajoren er blevet bredt anerkendt, selv blandt sine modstandere, gennem sin indsats for at forny og synliggøre det halvtreds år gamle værn.
"Hvad enten det er Pentagon eller Kreml, vi besøger, så åbnes alle døre, så snart vi nævner, at vi kommer fra Hjemmeværnet i Danmark."

De seneste spekulationer i det anerkendte magasin Jane's Defense Weekly, ifølge hvilken Bush skulle basere sin Afghanistan-operation på tre søjler - B52-bombefly, den Nordlige Alliance og Hjemmeværnet - vil Arnspang ikke kommentere. Men han fortæller dog, at Hjemmeværnet længe har trænet til netop denne type mission.

"Vi har et indgående kendskab til Taleban gennem flere års målrettet efterretningsarbejde. Vi betragter dem grundlæggende som en flok våbenfetischistiske galninge med langt skæg og grønt tøj. Men på andre punkter adskiller de sig dog fra os. F.eks. indlemmer de, modsat os, ikke kvinder i deres hær."
Arnspang bliver fjern i blikket.
"Selvom man nogle gange kan blive i tvivl med nogle af de kvinder, som vi må trækkes med. Hvis nu bare vi kunne få fat i sådan nogle piger som Popstars", tilføjer han.
En lille tid stirrer generalmajoren tomt frem for sig. På marken foran er et større slag i gang. Som en del af øvelsen har hjemmeværnsfolk fra Fyn sat et strategisk atomangreb ind mod de forskansede jyder.
"Men vi forhandler faktisk i øjeblikket med flere af de landsdækkende kanaler om et nyt koncept for reality-TV. Måske dette tiltag kan tiltrække nogle rigtige kvinder."

Ifølge flere kilder vil den planlagte mission ikke blive hjemmeværnets første indsats i Afghanistan. I 1984 skulle Schlüter-regeringen således have sat 2.000 hjemmeværnsfolk ind i en hemmelig mission for at befri Kabul fra den sovjetiske besættelsesmagt og derefter "tørre udlandsgælden af på afghanerne", som én historiker bramfrit har udtrykt det. Den optimistiske mission skulle dog være slået fejl, og det officielle Danmark har siden benægtet ethvert kendskab til episoden. Ifølge de samme kilder skulle hovedparten af disse hjemmeværnsfolk stadig befinde sig i Afghanistan, hvor de siden sovjetmagtens tilbagetrækning i 1989 har tjent skiftende alliancer af lokale krigsherrer.

Jens Arnspang erklærer, at hjemmeværnet er klar til at tage enhver udfordring op. Hans eneste bøn er dog, at missionerne også følges af øremærkede ekstrabevillinger.
"Gennem de seneste tyve år er Hjemmeværnet blevet systematisk udsultet gennem diverse alternative sikkerhedspolitiske flertal. Det er kommet så vidt, at værnet nu blot råder over omkring 2.000 forlader-geværer til deling. Uniformerne er også godt nedslidte."
Men, som han siger, med et citat fra Jane's Defense Weekly,
"Selv bevæbnet med træsko og høtyve hører det danske Hjemmeværn til i eliten. Disse hårde hunde kan få selv de franske fremmedlegionærer til at spejde nervøst efter en flugtvej. Lad os takke Gud for, at de kæmper på vores side."