Turingmaskinens udvikling

gennem tiderne

1944 - Den første udgave

I de første udgaver var der tale om gulvmodeller, og i flere dokumentarprogrammer på Discovery fremsættes teorier om at det er een af disse, der - tømt for indmad - danner skelettet til den store tørdok på Lindø-værftet...

Eet af Alan Turings største problemer med sin maskine var at han aldrig fik snakket med den assistent, der trykkede på Turing-knappen..

The Sick Humor Homepage | Turing Machines Resellers Inc.


1975 - Bordmodellernes år

Det var i januar 1983 at efterkommere efter den irsk-ukrainske videnskabsmand og Professor Jan Lukasiewicz blev færdig med produktionstegningerne til den kompakte udgave at Turingmaskinen. Få måneder efter kunne den købes i boghandlen på størstedelen af de europæiske universiteter. Grunden til at skitserne blev færdiggjort af Jan Lukasiewiczs efterkommere skyldtes bl.a. den parantes-fri notation, der nu på fejlagtig vis kaldes 'polsk notation'!!

Flere af Lukasiewicz-slægtningene blev meldt savnet i perioden juni-august '83, og officielt heder det sig, at de blev kidnappet af yderligtgående venstreekstremister fra et unavngivent politisk parti - sikkert UKP. I nyere tid har flere dokumentarprogrammer på Discovery dog foreslået, at de af ukendte årsager ikke kunne holde fingrene fra Turingknappen, der på denne model var udført i en advarende rød farve.

The Sick Humor Homepage | Turing Machines Resellers Inc.


1995 - Taiwan tager over

Forskere verden over kunne kun se til med grådkvalte suk, da det overnaturligt kraftige asiatiske storindustrielle produktionsapparat kastede sig over produktionen af armbåndsturingmaskiner til en uhørt lav pris.
Specielt hårdt ville det have været for Abu Ja'far Mohommed ibn Musa al-Khowarizmi, der jo tager en del af æren for at forskere i hele europa fik tillært sig algebraiske færdigheder i. Han var af den opfattelse, at al produktion af matematiske maskiner skulle foregå i Irak, og da han døde i årene efter 847 e.kr. havde han fået forhandlet et monopol igennem, så Irak var den eneste nation i hele verden, der uden juridiske problemer kunne producere kuglerammer og barometre - Disse produktionsrettigheder udløb dog først i 1100-tallet, og Saddam Husseins forfader var på grund af en slem snue ikke i stand til at forhandle sig til en forlængelse af kontrakten.

Mange digitalure indeholder i dag en Turingmaskine - på de nyere modeller er den røde Turingknap dog monteret på et svært tilgængeligt sted. Det gør fabrikkerne bevidst, idet de forsøger at undgå det eskalerende antal sagsanlæg fra pårørende til brugere af de tidlige Turing-ure...

The Sick Humor Homepage | Turing Machines Resellers Inc.


Personen indeni

Alan Mathison Turing

Alan Mathison Turing var en af de største drivkræfter i holdet, der brød tyskernes ENIGMA dechifreringssystem

Een af hemmelighederne bag successen med at knække tyskernes kode bunder selvfølgelig i det faktum, at Turing Maskinen arbejder på en uendeligt bånd - hvordan Turing gjorde det, står for menigmand den dag i dag som et uløst mysterium. Kun for den i forskerkredse anerkendte virksomhed Turing Machines Resellers er det lykkedes at realisere det uendelige bånd, og det tjener virksomheden da også stort på i disse tider. Besøg virksomheden her.

Det er som sagt en forretningshemmelighed hvordan TMR har realiseret det uendelige bånd, på trods af det faktum, at mange har forsøgt. Alle disse forsøg er dog ikke udført forgæves idet vi i dag har biprodukter af strandet forskning, fx

  • Kassettebåndet

  • Strømpebåndet

  • Hjulpiskeren

  • Gummibåndet

Der er kun ganske få forskere der kom nogenlunde tæt på en acceptabel løsning. Een af dem var August Ferdinand Möbius, der dog gav op efter at flere tests utvetydigt viste, at båndet blev utilsigtet overskrevet.. A.F. fandt aldrig fejlen inden hans død i '68.

En anden var Pierre de Fermat, der påstås at have fundet anordningen, der gør det muligt at operere med uendelige bånd. Han havde dog ikke plads i margenen til at skrive, hvordan hans anordning skulle realiseres. Fermat nåede aldrig af skrive beviset ned inden han kom slemt til skade under et forfærdeligt uheld med en færge, der skulle fragte nogle får over en flod inden broen blev bygget...


Husk også at se: Løsningen på Ged, Mand, Kålhoved, Ulv-problemet - eller vær kedelig og gå.

Note: Hvordan det faldt A.F. Möbius (1790-1868) ind at forske i uendelige bånd vides ikke, men det ligger fast, at han var omkring 100 år forud for sin tid.