Husker du også Manfred Rehmann og hans lidt for mystiske forsvinden i de schweitziske alper? Vi har gået og ruget over hans skæbne lige siden vi i sin tid havde tysk. Nu har vi så efterforsket sagen.

Det ligger selvfølgelig Sick Humor fjernt at insinuere noget, men lad os alligevel henlede opmærksomheden på følgende fakta.

  • Manfred Rehmann optræder i den første del af Impuls-serien, men efter køreturen i kapitel otte synes han at forsvinde fra jordens overflade.
  • Bogen går direkte videre fra kapitel otte til kapitel ti. Der er simpelthen ikke noget kapitel ni.
  • De fleste af de bøger, der blev brugt (og fortsat bruges) til undervisning er fra andet oplag. Der synes ikke at eksistere noget første oplag af Impuls.
  • Manden bag første udgave af Impuls er ingen ringere end oberst Philip J. Corso, der på daværende tidspunkt var udstationeret i Frankfurt. Denne har senere afsløret flere artige sandheder om den amerikanske regering.
  • Philip J. Corso er ikke krediteret i andet oplag. Også hans navn synes at være censureret væk. I det hele taget efterlader andet oplag flere spørgsmål end svar hos læseren.
Og nu scoopet: Det er lykkedes Sick Humor at fremskaffe et eksemplar af det oprindelige tryk!
Endelig kan den fulde historie om Manfred Rehmann fortælles.


Sick Humor
Tilbage | Op | Forsiden
Denne side er sidst ændret 20/04-2001 19:58
Sick Humor tjener millioner på bannerreklamer
Hjælp med at holde denne side gratis - Lad være med at sagsøge os