Nedslag i prisen
| |
From: Morten Breum Mikkelsen
To: km@km.dk
Subject: Lidt usikker
Date: Fri, 18 May 2001 00:25:04 +0200
|
| |
Hej Kirkeminister.
Vi er tre studerende, der spiser sammen hver dag til middag, og vi kom til at snakke om kirkeskatten den anden dag.
Vi har nogle spørgsmål, som vi håber du kan hjælpe os med, da du jo må regnes for at være den, der ved mest om den slags.
Det forholder sig sådan, at vi ikke er helt enige om hvor meget, vi tror på Gud og den slags, men vi er enige om, at vi ikke tror på alt det hele, der står i bibelen.
Samtidig får vi fra tid til anden besøg af Jehovas vidner, som ser ud til at have nogle ret gode alternativer.
Det fik os til at tænke på, om der er mulighed for at kun betale fx halvdelen af kirkeskatten, hvis det svarer til den del, man tror på.
Jeg selv er ikke helt sikker på den historie med at skille vandene, Lasse er i tvivl om den med, at de blev forstenede, hvis de kiggede tilbage, Martin synes, at guldkalven virker lidt malplaceret, og vi er enige i at den med en gravid jomfru ikke holder nogen steder.
Det er bare nogle få eksempler, så du kan nok se, at man føler sig lidt snydt, hvis man betaler for den slags.
Det kan da ikke være rimeligt, at vi skal finde os i det, når Jehovas vidner kører nogle slagtilbud med alle søndage for under halvdelen af hvad vi giver hos jer.
Og vi har hørt, at muslimerne arbejder på et fordelagtigt tilbud til studerende og fængselsfunktionærer.Med håbet om en favorabel aftale,
Lasse, Martin og Morten
PS. Vi bor i Odense, hvis det har noget at sige mht. afregningen
|
|
|
Uventet nok kom der svar fra Kirkeministeriet
|
|
| |
Subject: Usikkerhed og kirkeskat
Date: Wed, 23 May 2001 17:02:57 +0200
From: Jørgen Engmark <JE@KM.DK>
To: <mbreum@odense.kollegienet.dk>
|
| |
Kære Lasse, Martin og Morten,
Kirkeminister Johannes Lebech har bedt mig om at kvittere for e-mailen om
jeres lille usikkerhed og det spørgsmål om kirkeskatten, som den har ført
til.
Der er uden tvivl mange i folkekirken, som er lidt usikre over for, hvor
bogstaveligt de nu kan tro på alle de mange forskellige beretninger i
Bibelen.
Men det er altså - I vil måske tilføje: desværre! - ikke muligt at få
gradueret sin kirkeskattebetaling efter, hvor mange af Bibelens
enkeltberetninger, man kan tro 100, 50 eller ?? procent på.
Så der er ingen vej uden om det. Hvis man bor i Odense og vil være medlem af
folkekirken, så må man, uanset hvor meget eller lidt af sagen man tror på,
betale 0,68 % af sin skattepligtige indkomst i kirkeskat.
Med venlig hilsen
Jørgen Engmark
Informationskonsulent
|
|
Ja, men vi forlanger altså...
|
| |
From: Morten Breum Mikkelsen
To: je@km.dk
Subject: Re: Usikkerhed og kirkeskat
Date: Thu, 24 May 2001 14:44:56 +0200
|
| |
> Men det er altså - I vil måske tilføje: desværre! - ikke muligt at
> få gradueret sin kirkeskattebetaling efter, hvor mange af Bibelens
> enkeltberetninger, man kan tro 100, 50 eller ?? procent på.
Hej Jørgen Engsmark,
Vi har lige talt om det igen her til middag, og vi har fundet ud af,
at man faktisk kan melde sig helt ud af folkekirken. På den måde
slipper man for at støtte de ting, man ikke finder helt troværdige.
Men vi er enige om, at det er en lidt drastisk løsning på problemet,
så derfor ville vi frygtelig gerne have en kopi af den
fordelingsnøgle, I bruger til at fordele pengene efter.
Der er jo ingen grund til at vælge det hele fra, hvis I i jeres
regnskab kun fordeler fx 0,1% af alle midlerne til historierne om den
gravide jomfru, og vi samtidig kan gå med til de 90% af historierne.
Det vil kun være muligt for os at afgøre, hvis vi ser jeres
fordelingsnøgle.På forhånd tak,
Lasse, Martin og Morten
Ps. Måske kunne I indføre gradueret kirkeskat for dem, der ellers
ville have meldt sig ud. På den måde får I måske lidt ekstra i
kassen, og det kan vi jo alle bruge med de skatter, vi bliver
opkrævet. Men omvendt skulle man jo tjekke om dem, der siger, at de
ville melde sig ud, nu også mener det, ellers er det jo en form for
rabat i stedet for ekstra indtjening. Nå, det var måske ikke så god
en idé alligevel.. Glem den...
|
|
|
Well, nu må vi se om de er pressede nok til at rykke ud med den fordelingsnøgle, vi ved de har..
|
 |
Denne side er sidst ændret 07/01-2010 22:14 |
|
 |
|